Den gamle Gartnerbolig

I udkanten af Krengerups smukke park, op mod Skanneshave skoven, ligger Gartnerboligen, der snart er ledig til udlejning.

Lejemålet fik en fornem istandsættelse for få år siden og fremstår på én og samme gang klassisk og moderne. Villaens fremragende beliggenhed ved Krengerup egner sig perfekt til det haveglade ægtepar, der har sans for herregårdsæstetik.

Huset er først og fremmest præget af et stort lyst køkken-alrum, der rummer både køkken, stue og spiseplads med udgang til haven; herfra er der kig direkte ind i skoven. Derudover har stueetagen badeværelse, garderoberum og kontor. Ovenpå er der repos, tre værelser og endnu et badeværelse. Der er fuld kælder og selvsagt en charmerende have, der virker som en fortsættelse af godsets park.

Brugsret over det gamle orangeri følger med lejemålet, og såfremt lejer har mod på det, kan godset være samarbejdsvillig ved en evt. istandsættelse af dette.

Lejer afholder selv udgifter til vand og el. Ledig fra 1. juni.

  • 171 m2.

  • 6 værelser.

  • 11.200 kr./md.

  • Aconto, vand, 500 kr./md.

  • Fjernvarme inkl. i lejen.