Back to All Events

Koncert med Michael Germer og Silke Avenhaus

  • Krengerup Gods 96 Krengerupvej Glamsbjerg, 5620 Danmark (map)

Koncert med Michael Germer og Silke Avenhaus


Syddansk Musikfestival inviterer til klassisk koncert på Krengerup Gods med det unge violintalent Michael Germer og pianist Silke Avenhaus.

Kammerkoncerten afholdes i hovedbygningens smukke og luftige musiksal, der præges af farverige kinesiske tapeter - et rum, der står omtrent, som da huset blev bygget i 1772.

Kunstnerne vil bl.a. spille værker af Beethoven og Elgar, og i pausen serveres en forfriskning. Det bliver ganske sikkert en aften, hvor den vidunderlige musik og de historiske omgivelser vil gå i ét.

 

Michael Germer ved Fritz Kreisler konkurrencen

 

Med sit naturlige musikerskab og sin varme sanselige tone har 21-årige Michael Germer allerede skabt sig et ry i Skandinavien, bl.a. som yngste semifinalist i Carl Nielsen Konkurrencen 2019, vinder af Den Danske Strygerkonkurrence i 2021 og modtager af Gladsaxe Musikpris i 2023. Han blev udnævnt til årets P2 talent i 2022 med begrundelsen: ”Michael Germer er en usædvanlig musikalsk teenager. Med lige dele talent, kløgt og målrettet arbejde har han udviklet en imponerende musikalsk modenhed og teknisk kunnen. Læg dertil en naturlig autoritet og lydhørhed, der gør ham i stand til at kommunikere stærkt og direkte med både andre musikere og publikum”.

Michael spiller sammen med den tyske pianist Silke Avenhaus, der optræder som solist og kammermusiker over hele verden. De to har mødt hinanden i forbindelse med en recital på Bergen Festspillene i 2022 og var så glade for samarbejdet at de var nødt til at genoptage det og spiller en række koncerter i Danmark i efteråret 2023.

Billetter kan købes her.

For spørgsmål eller mere information, besøg Syddansk Musikfestival

Vel mødt!

Earlier Event: September 11
DR SymfoniOrkestrets Blæserkvintet