Profil

Krengerup er et gods, der drives med hovedvægt på land- og skovbrug. Vi udlejer omkring 40 boliger og nogle erhvervslokaler. Se under Udlejning.

Godset består af tre hovedgårde: Krengerup, Brahesholm og Søholm og et par mindre landbrug. Tilsammen ca.1720 ha. inkl. Søholm Sø med ca. 20 ha.

De gamle avlsbygninger på Krengerup rummer to museer: Hørvævsmuseet og Skodamuseet.
I sommerhalvåret afholdes 4 - 5 koncerter i hovedbygningens sal, og det er muligt for grupper at få en omvisning i hovedbygningen efter aftale. Se under Aktiviteter.

Parken og arealerne omkring avlsgården udlejes til aktiviteter, der harmonerer med de smukke gamle bygninger og øvrige omgivelser. Se under Udlejning.

Naturligvis lejer vi også græsningsarealer og jagtarealer ud. Se ligeledes under Udlejning.

I øjeblikket udstykkes og byggemodnes et areal på godsets jorder, med henblik på salg af 40 byggegrunde umiddelbart øst for Glamsbjerg by. Ved henvendelse til EDC Assens kan indhentes nærmere oplysninger om reservation og køb af særdeles attraktive byggegrunde i Glamsbjerg. Se under Aktiviteter.

 





       
Krengerup Gods I Nyrupvej 61 I DK-5620 Glamsbjerg I Tlf. +45 64721106 I E-mail godskontor@krengerup.dk