Krengerupløbet

  • Krengerup Gods

I år har frivillige igen muliggjort, at Krengerups skove kan indbyde til forårsløb i en god sags tjeneste. Træk løbeskoene på, nyd de smukke omgivelser omkring godset med ligesindede og støt samtidig et velgørende formål.

Som noget nyt vil Krengerupløbet i år også tilbyde et halvmarathon, for de der er klar på en gedigen vestfynsk udfordring. Udover dette kan man også tilmelde sig distancerne 3, 5, eller 10 km., der alle går rundt om og i Krengerups skove. Samtlige ruter er markeret med pile, vejvisere og km. markeringer, og der vil være saft og frugt til alle deltagere i startområdet ved den gamle fårefold.

3 km. koster 50 kr., imens 5 og 10 km. koster 75 kr. Halvmarathon koster 100 kr. Overskuddet går til de Danske Hospitalsklovnes dygtige virke, som man kan læse mere om her. Begge museer på Krengerup har åbent på dagen, og man kan betale for tilmelding til løbet i Hørvævsmuseets café eller online her.

For yderligere information, som kort over ruterne, resultater mv., besøg løbets egen hjemmeside og dets facebookside.